Livet herhjemme under taget, er ikke det rareste fortiden. Vi køre psykisk på hinanden, - og det har resulteret i at jeg ikke vil være i kontakt med dem, og for dem er det gensidigt. Ved ikke hvad jeg har gjort galt? - måske .. er det slet ikke mig, men det virker sådan. Intet er som det pleger. Jeg savner Oliver, men skal .. holde mig væk, for min egen skyld. I i hvert fald lige pt. og da jeg ingen penge har, er det svært at komme nogen steder, - jeg føler mig fængslet. Desuden - selv hvis jeg satte mig op på den cykel, som jeg har fået af min farmor - som jeg endnu ikke har set .. så ville jeg ikke vide hvor jeg skulle cykle hen. Jeg føler mig tryg, med én - men jeg stoler på ingen pt. - hele formålet med biografturen i går, var at knytte os sammen; tror aldrig vi har været oppe og skændtes over en pizza før? - der skal virkelig ingenting til længere! - vejret er også deprimerende. Kunne det blive værre? .. selvf. kunne det dét.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar